Da Jimmy Perez finder et lig i en hytte, der normalt kun benyttes af de lokale fiskere, tyder alt på, at der er tale om et selvmord, men efterforskes skal det nu alligevel. Han genkender ‘offeret’ – en fremmed med hukommelsestab, som aftenen før havde forstyrret en fest i nabolaget. Men det viser sig, at der ikke er tale om en desperat sidste udvej, men en kold og beregnende morders svendestykke, for mens Perez efterforsker sagen og graver sig dybere og dybere ned i lokalsamfundets lukkede verden, findes endnu et lig.
Hvide Nætter er bind nummer to i serien om Shetlandsøerne og kriminalkommissær Jimmy Perez, som vi første gang mødte i Sort som Ravnen.